Hav & Natur
på Sjællands Odde
150 m fra stranden
Massere af plads – 2500 m2 grund
4 sovepladser, pejs, annex og pavillion.
Leje eller køb
Kan anvendes hele året



























Dette hyggelige sommerhus ligger kun 150 meter fra stranden på sydsiden af Sjællands Odde.
Huset indeholder et stort og praktisk køkkenalrum og en hyggelig stue med brændeovn, hvorfra der er udgang til det store terrasseområde og haven. Der er 2 soveværelser, hvor det ene er med dobbeltseng og det andet er med 2 enkeltsenge. Der er 1 badeværelse med gulvvarme. Der findes vaskemaskine.
Huset er helårsanvendeligt og opvarmes energivenligt med luft-til-luft varmepumpe og til de hyggelige stunder er der en brændeovn.
På den store grund er der god mulighed for boldspil og leg ligesom der er gode muligheder for at gå på opdagelse i naturen, som byder på et rigt dyreliv.
Der er kun 150 meter til stranden mod syd, hvor der er opsat en badebro og der er 600 meter til den nordvendte kyst. Området byder på masser af skøn og vild natur med rig mulighed for gå- og cykelture, at sejle kajak, undervandsjagt og fiskeri. Området er et sandt mekka for naturelskere og lystfiskere, hvor man er midt i naturen og kan høre vinden i træerne og bølgerne slå mod kysten.
Besøg de hyggelige havne i området som Havnebyen på Sjællands Odde eller havnene i Nykøbing Sj. eller Rørvig, hvor der er masser at havnestemning samt spisesteder og mulighed for indkøb. Besøg også de mange fantastiske badestrande i Odsherred, som hører til blandt Danmarks bedste og mest børnevenlige.
Med børn er forlystelsesparken Sommerland Sjælland et oplagt udflugtsmål. I køreafstand ligger også Anneberg Kulturpark med et hav af forskellige kulturelle tilbud. Fra huset er der kun 1 time og 20 minutters kørsel til København med mulighed for at opleve hovedstadens mange seværdigheder og attraktioner. Der er færgeforbindelse til Århus med mulighed for at opleve byen på en dagsudflugt.


















